100% gennemsigtighed: Vi er finansieret gennem reklame-links. Når du køber et produkt ved hjælp af links her på siden, er du med til at støtte vores arbejde. Læs, hvordan det fungerer lige HER.

 

Test: Hario Slim håndkværn

Kender I det, at man skal på ferie, og selvom det er en smule over the top, så overskygger frygten for harsk hotel- eller instantkaffe hele glæden ved den forestående tur?

Flere og flere gange de seneste år har jeg været i den situation.

Nogle vil nok sige, at det er et tegn på afhængighed, svag karakter og mærkelige prioriteter. Jeg helt enig med dem.

Men alligevel…

Senest jeg oplevede den snigende frustration over udsigten til elendig kaffe var for nogle måneder siden. Jeg skulle på en forlænget weekend til Warszawa. Det endte med at komme så vidt, at jeg måtte skrive til min Airbnb-vært nogle dage i forvejen for at sikre mig, at der nu var både kværn og brygge-grej i lejligheden (der var der – blandt andet den i Østeuropa og Tyskland populære Tschibo-brygger, som vist er deres svar på Nespresso.) Det var en god ferie, men der blev drukket mere god vodka end kaffe.

De følgende dage besluttede jeg mig for at livet er for kort til dårlig kaffe. Under nogen omstændigheder. Og så måtte jagten gå ind på en transportabel kværn.

Jeg faldt hurtigt over Harios modeller. Det japanske mærke disrupter kaffeverdenen på samme måde, som Apple gjorde det med pc’ere i start-nullerne. Lækker minimalisme, brugervenligt design og en back-to-the-basics filosofi. Lige ned i hipster-tidsånden.

Hario håndkværn

Det var med store forventninger, at jeg indkøbte Hario Slim. Der er også en større model ven navn ‘Skerton’. Samme princip, lidt større volumen, men også mere chunky.

Jeg prioriterede kompakthed og endte med Slim MSS-1.

LÆS OGSÅ: Test wilfa kaffekværn – er den så god som folk siger?

Håndkværnen er lavet i et fremragende materiale. Kroppen er af solid kvalitetsplastik (hvis man da kan tale om den slags) og selve kværnehovedet er lavet af keramik. Designet gør det ret nemt at håndtere kværnen, når der skal arbejdes. Og der skal altså bruges lidt knofedt, så det er vigtigt.

Resultatet: Fint til højre og mellem til venstre.
Resultatet: Fint til højre og mellem til venstre. Klik for fuld størrelse.

Kværnen kan skilles ad og vaskes. Når den skal transporteres, kan håndtaget let tages af, hvilket sparer plads i kufferten. Kværnen er rent faktisk ret lille, men den vil stadig tage plads fra en skjorte eller et par underbukser i din kuffert.

Hario Slim kræver knofedt


Når man i årevis har smidt sine bønner i en kværn og trykket på on-knappen, er det ret interessant at mærke, hvor meget håndkraft der skal bruges med en ægte kaffemølle. Det er en del. Mit håb er, at det på sigt vil give et par centimeter til gunsene.

Til det vigtige. Hvordan bliver resultet? Man skal ikke forvente mirakler af Hario Slim. Skruen på bunden af kværnen kan justeres, og det påvirker formalingsgraden. Jo finere indstilling, des mere ensartet, er min oplevelse. Til gengæld må man også kværne tilsvarende længere. Jeg har fundet et kompromis et sted i midten, som fungerer fint til filter kaffe, og som tager i underkanten af et minut til én kop (45 sekunder – har testet det, red). Det er det relativt ujævne grind til venstre på billedet.

Hario slim skildt ad
Hario Slim kan let skilles ad og rengøres.

Der er noget zen i at kværne sin egen kaffe. Man kommer tættere i kontakt med bønnen. En sjov ting, jeg har erfaret, er at italiensk-ristede bønner er meget lettere at kværne end et city-rist. Det er et skridt på din kafferejse.

Summa summarum: Hario Slim er giver dig friskkværnet kaffe, når du er på ferie eller udflugt. Alene det gør den anbefalelsesværdig. Den kræver noget håndkraft, men hvis du er seriøs med din kaffe, er du også villig til at kæmpe lidt for dit fix.

Hipster-score: Fem tophuer

PS: Hario Slim kan i øjeblikket købes til en særdeles favorabel pris hos den danske kaffe-butik Kaffeteriet.

Se video her, der demonstrerer håndkværnen. 

 

[schema type=”review” rev_name=”Hario Slim håndkværn” author=”Hipsterkaffe” user_review=”4.4″ min_review=”1″ max_review=”5″]

Skriv en kommentar

2 Shares
Share2
Tweet
Share