100% gennemsigtighed: Vi er finansieret gennem reklame-links. Når du køber et produkt ved hjælp af links her på siden, er du med til at støtte vores arbejde. Læs, hvordan det fungerer lige HER.

 

Hvad er en Cortado?

En cortado er en varm kaffedrik, der består af cirka lige dele mælk og espresso. Det er en kaffe som er blevet ret populær i Danmark de seneste fem år.

I modsætningen til mange andre populære mælkebaserede kaffedrikke stammer denne ikke fra Italien, men fra Spanien og spansktalende lande som Cuba. 

Cortado betyder 'skåret' på spansk, og det dækker over, at kaffen er blevet blandet med mælk. 

Kaffe

Mælk

Espresso 

100/0

Macchiato

80/20

Cortado

50/50

Cappuccino

40/60

Latte

30/70

Denne drik smager meget mere af stærk kaffe end eksempelvis en latte, der består af 2/3-dele mælk. 

Selve navnet cortado lyder også noget mere råt end cappuccino, der godt kan have en lidt tantet klang. 

Derfor er en cortado et godt bud, hvis man vil have en maskulin kaffe, som stadig har noget mælk.

Et par moderne cortado'er serveret i små glas. Den til venstre har diskret latte-art

Tips til hjemme-baristaen

Hvordan laver man den bedste cortado derhjemme? 

Den gængse fremgangsmåde er et single shot espresso med varmet mælk i et 1:1 forhold. Først laver du espressoen og derefter hældes mælken oven i. 

Pro-tip: 3 gode bønner til den seriøse cortado

Hvis man holder på traditionerne er der ikke skyggen af latte art på denne drik. I stedet er der en enkelt hvid plet i midten, der viser hvor mælken er blevet hældt i. Derfor skal der ikke være noget skum på toppen. I realiteten er der dog mange caféer, der laver lidt hjerter eller blomster på drikken alligevel. 

Forskellen på macchiato, flat white, gibraltar og cortado

Markedet for mælkedrinks er efterhånden ved at være så fyldt af både nye og gamle opfindelser, at det kan være svært at lure forskellene på de enkelte drikke. 

Ofte er det små detaljer som selve koppen eller skum/ikke-skum, der afgør om det er det ene eller det andet, når det kommer til nye hipster-varianter som 'gibraltar' og 'flat white'. Med de lidt mere old school kaffedrikke er det dog stadig muligt at opdele dem i hvor meget mælk, der er hældt i. 

2 kommentarer til “Hvad er en Cortado?”

  1. Hej.
    Jeg vil bare lige knytte en fun fact til denne artikel, som også samtidig er et spørgsmål. Jeg har fået at vide af spanske og italienske venner at en cortado i Spanien (og måske også i Italien), er det samme, som det vi i Danmark kalder for en macchiato. Jeg ved dog ikke, hvordan cortadoen i Danmark er kommet til at blive en anden kaffedrik end i Spanien. Mit spørgsmål er så, om du er enig eller ved om denne påstand er sand?

    Tak for en god hjemmeside!

    Svar
    • Hej Hans Peter, tak for de rare ord. Personligt har jeg ikke drukket nok kaffe i Spanien til, at jeg kan udtale mig om det. Men når det er sagt, så tror jeg på dine venner.

      Når det kommer til stykket er der en ret glidende overgang mellem de forskellige mælkedrikke, så hvad der bliver kaldt en macchiato det ene sted kan sagtens blive kaldt cortado et andet.

      Lejet fra “stærk cappuccino” og hele vejen til “espresso med et par dråber mælk” er generelt ret mudret. I udlandet har man også drikke som flat whites og gibraltar, der er mere eller mindre identiske med de to ovennævnte.

      James Freeman fra Blue Bottle har samme opfattelse. Jf disse citater fra hans bog:

      “So what is a macchiato, a cappuccino, or a caffe latte? At Blue Bottle, we instruct our baristas that the differences are mostly a matter of proportion.”

      “The important thing to realize is that there are as many conceptions of what constitutes a “proper” macchiato, cappuccino, or caffe latte as there are definitions of a “proper” martini. At Blue Bottle, what’s important to us that we all agree on an internal standard for steaming, extracting, and pouring these drinks, and that our customers recognize and appreciate this consistency from barista to barista and from shop to shop.

      Svar

Skriv en kommentar

7 Shares
Share7
Tweet
Share