100% gennemsigtighed: Vi er finansieret gennem reklame-links. Når du køber et produkt ved hjælp af links her på siden, er du med til at støtte vores arbejde. Læs, hvordan det fungerer lige HER.

 

Bag kulisserne på en kaffeplantage

 

Der kommer et punkt for alle kaffehipstere, hvor de begynder at granske deres viden.

Hvor kommer min kaffe fra? Hvad er dens formål? Og hvem har egentlig lavet den?

Undren bliver til usikkerhed. Hvordan kan man vide noget som helst, hvis ikke man har styr på sine bønner?

Det var med den slags spørgsmål rumsterende i baghovedet, jeg tog på min kaffe-pilgrimsrejse. Det var ikke kun et spørgsmål om at kende ophavet, men også om respekt og identitet som kaffedrikker. 

Kaffebusk af sorten Catimor

Op ad bjerget
På ladet af en pick-up truck sammen med 9 andre kaffe-entusiaster.

“Det her ville være så ulovligt i Danmark,” tænker jeg, mens jeg er ved at blive slynget af i et skarpt sving. Jeg får fat i kanten af ladet.

Vejen består af sten, sand og store huller. Solen står ned i min nakke, men bjergluften gør det til at tolerere.

Bjerget hedder Doi Chang og er berømt for at producere noget af den bedste kaffe i Thailand. Jeg er med kaffe-organisationen NTAA på besøg hos en økologisk plantage ejet af firmaet Wawee.

Ved vejsiden begynder træerne at blive udskiftet med busklignende størrelser med grønne og røde kirsebær-agtige frugter. Vi er cirka 1200 meter over havets overflade og har dermed ramt de ideelle vækstbetingelser for kaffe af arabica-sorten.

Endelig stopper firehjulstrækkeren for enden af stenvejen, og jeg kan komme ud og strække min godt maste krop.

Kaffebønner skal være helt modne,

Kontroversiel dværg
Wawee-ejer Kraisit Foosuwan forklarer, hvilke bær vi skal gå efter. Det er ikke nok, at de er røde. De skal være dybt røde. Nærmest bordeaux. Et andet plukke-hold bliver sat til at indsamle de sprukne bær, der er gået helt over i en sort tone. Vejret har ikke helt artet sig de seneste uger, og de sorte bær skal bruges af industrien. Kaffe med diverse smagsvarianter, iskaffe, instant og den slags.

Jeg får en kurv over skulderen og finder hurtigt et træ med en god portion modne bær. Det er sorten Catimor. Et dværgtræ som er berømt for at være særdeles modstandsdygtigt over for sygdom og insekter. Jeg kan let nå de øverste bær, og egentlig ville busk være en bedre betegnelse end træ.

Catimor kommer fra en krydsning af Caturra-planten og Timor-varianten fra øen af samme navn. De to mødtes en skæbnesvanger aften i Portugal i 50’erne og bastarden Catimor er resultatet.

Timor har rødder i robusta-sorten, som mest bliver brugt til instant-kaffe og billigt krudt i italienske espressoblandinger. Det giver en tendens til unuancerede eller kradse noter i koppen hos dens efterkommer. Men den har også en øget robusthed, der gør Catimor populær. Sorten udgør 90 procent af Thailands arabica-kaffe, mens kun nogle få bønder har held med at dyrke de langt mere velansete Typica- og Catui-varianter.

Wawees kaffeplantage er økologisk

Drik med respekt
Jeg finder ind i en rytme og forfiner min teknik, så bærrene let forlader deres stilk. Min kurv begynder at blive fyldt. Men udseendet snyder. Reelt har jeg kun plukket til et par enkelte koppers kaffe. Når først kød og skind har forladt bær, fylder de grønne bønner en del mindre. Bønder laver dette arbejde hver eneste dag. Generelt får de mellem 10 og 50 kroner pr kurv, de indsamler. Jo mere selektivt, de plukker, des længere tid tager arbejdet. Hr Foosuwan fortæller, at hans firma gør en del ud af at undervise bønderne og betale dem ordentligt, så de kun går efter de helt modne bær.

2016-02-05 15.09.02-min

Udsigten fra den skrånende bjergtop med de små tætvoksende buske er spektakulær. Blå himmel og bjerge, der gnistrer i den fjerne udkant af synfeltet. Alligevel er der ingen tvivl. Det er ikke altid en hyggelig skovtur at plukke kaffe. Processen før jeg kan nyde min morgenkop er omfattende, og det er fattige bønder i den tredje verden, som laver langt det meste og det hårdeste af arbejdet forinden. Jeg lover mig selv at tænke på dét og ikke på koffeinfikset, hver eneste gang jeg brygger en kop fra nu af.

Pilgrimsrejsen som koncept giver pludselig mening. Det handler om at gøre en abstrakt viden konkret gennem kropslige oplevelser. Om at ritualisere. I et kort øjeblik føler jeg mig hverken som hedonist eller hipster, men som hellig kaffekriger på oplysningsmission.

Dette er første indlæg i en serie om mit besøg hos den økologiske Wawee-kaffeplantage i Nordthailand. Følg med på bloggen de næste par uger, hvor mere dyb kaffevisdom løbende vil blive dryppet som sendt fra en V60’er med mellemgrov Yirgacheffe. 

 

Skriv en kommentar

10 Shares
Share10
Tweet
Share